Diamanter – Ædelstenen over dem alle

Diamanter – Ædelstenen over dem alle

Det findes mange populære udsagn om det glitrende grundstof. Diamanter er for evigt, ubrydelige og sidst, men ikke mindst, så er diamanter en kvindes bedste ven.

Hvad er diamanter

Diamanter består af grundstoffet kul, som er det 6 grundstof i det periodiske system. En diamant er noget af det stærkeste eksisterende materiale i verden. De anvendes eksempelvis til gravering i diverse smykkeformer, lige så vel som til skæreskiver. Naturlige diamanter er mellem 1-3,5 milliarder år gamle.

Brillanter

Brilliant og diamant, de to betegnelser følges ofte ad når samtalen falder på ædelsten. En brillant er det samme som en diamant, den er dog tilslebet en unik facon, som giver stenen eminent refleksionsevne. Set fra siden er en brillant er rund fra oven og spids i bunden.

Brillanter kendetegnes ved at fremstå sorte, når de betragtes nedefra. Årsagen findes i refleksionsevnen, som er 100% på oversiden. Lyset vil kun komme ud ved brillantens spids (også kaldet ‘culetten’). En brillant er slebet, så stenen har op til 57 flader. Denne slibning sørger for, at der forekommer maksimalt strålende lysspil i stenen.

Hvordan spejler diamanter sig i historien

Man kan ikke kommentere på diamanters popularitet uden at komme ind på kultur, det er også tidsrejsen tilbage til gamle konger, pryd og pragt.

Diamanter er, med andre ord, glansfulde symboler på rigdom, der figurer gennemgående på verdenshistorisk plan. Der findes en lang række af kulturhistorisk kendte diamanter, som har tilhør i noget nær alle verdensriger.

Det er eksempelvis ‘Shahen af Persien’ med rod i den indiske Golcondamine og kulturel placering som del af de russiske kronjuveler, ‘Cullinan-diamanten’ med oprindelse i Sydafrika og kulturel placering i intet ringere end den britiske stats-krone, eller ‘The Golden Jubilee’, som rejste fra Premierminen i Sydafrika til Thailand som en del af landets kronjuveler.

Hvordan karakteriseres diamantens værdi

Der er mange som tror at diamantens værdi fastsættes ved at se på stenens karat, men det er ikke tilfældet. Man har inddelt fastsættelsen af diamanters værdi efter 4 hovedfaktorer. De inddeles i kategorierne: ‘carat’, ‘colour’, ‘clarity’ og ‘cut’. Henholdsvis går de 4 betegnelser ind og dækker over bestemmelsen af diamantens vægt, farve, klarhed og slibning.

‘Carat’

Ligesom det ses ved guld, måles kvaliteten af en diamant ud fra enheden ‘Carat’. Der er dog ikke tale om den samme måleenhed. Enheden carat har rod i fortidens diamanthandel og dækker over betegnelsen for diamantens vægtenhed. Navnet stammer fra træsorten ‘Carob’ og dækker over vægten af træets kerner, hvor en tørret én af slagsen har en vægt på 1 carat.

Der er tale om et samspil mellem adskillige faktorer, når kvaliteten af en diamant skal bestemmes. En diamant hvis vægtenhed bevæger sig op på 1 carat, eller derover, vil anses for at være stor og særdeles sjælden. 1 carat svarer til 200 milligram.

‘Colour’

Diamanter findes i et væld af forskellige farvekombinationer. Uanset om man er indehaver en en diamant eller ej, så vil de fleste højst sandsynligt få et glitrende billede for det indre blik, når emnet falder på diamanter.

Den mest kostbare type af diamant kan siges at være den hvide. Jo mere klar eller hvid stenen er i farven, jo mere eftertragtet er den. Den klare hvide diamant består af rent karbon, men den er langtfra den eneste form. Andre såkaldte hvide diamanter kan ses som værende af både et brunligt og gulligt skær, og disse vil som oftest bestå af en blanding af karbon og nitrogen.

Normalvis vil en hvid eller klar diamant blive betragtet som den mest prestigefyldte, men der forefindes mange valgmuligheder, hvis man har tilegnelsen af en diamant i sigtekornet.

Udover de hvide diamanter eksisterer der blandt andet både blå, røde og gule diamanter.
Disse diamant former går også under betegnelsen ‘fancy colours’. Særligt blå, røde, pink og grønne diamanter er sjældne og eftertragtede nuancer.

Kvaliteten på en hvid diamant fastsættes på en skala som bevæger sig mellem bogstaverne D-Z, hvor klassifikationen ‘D’ indikerer den højeste grad af sjældenhed. Ydermere ser man også efter faktorer såsom diamantens farvespil, glans og form. Denne er også kendt som ‘GIA’ eller ‘Diamond Grading Scale’. I Danmark og skandinavien anvendes dog den såkaldte ‘Scan.D.N.’, som uddybende betegner ‘Skandinavisk Diamant Normenklatur’.

‘Clarity’

Når man taler om værdien af diamanter, taler man også om kortlæggelsen af diamantens renhed. Man definerer renheden af en diamant ved at foretage en vurdering af stenens samlede mængde af indeslutninger. Indeslutninger dækker over mængden af såkaldte “fejl” i diamantens udformning.

Det kan eksempelvis være revner, ridser, en lille hvid tåge, sorte prikker, eller hulrum i diamantens overflade, som er forekommet under diamantens tilblivelse. En fejlfri diamant er kostbar, men den er også markant mere holdbar. Er man uheldig vil man kunne slå en flig af en diamant, der er meget uren.

Som det gøres ved fastsættelsen af den hvide diamants farvegrad, inddeles klarheden ved at anskue den umiddelbare synlighed af indeslutninger på en skala, som rangerer fra ‘LC-FL’ til ‘P3’.

‘LC-FL’ betyder en fejlfri sten uden indeslutninger, hvor ‘P3’ dækker over en diamant med såkaldte markante indeslutninger.

‘Cut’

Slibningen af diamanter kan tage mange forskellige former. De kan eksempelvis være runde, firkantede og dråbeformede.

Man vil i beskæftigelse med diamanter også kunne komme ind på variationen af stenens slibning. Ser man på slibningen af en diamant med et vurderende øje, vil man som oftest tage notits af stenens refleksive egenskaber, proportionerne af den slebne form, samt diamantens lysspil i bevægelse (også kaldet ‘glimten’).

Diamanter er ædelsten til dit unika smykke

Hvad er vigtigt at have i mente ved valget af en diamant

Når man vil erhverve sig en diamant er det et spørgsmål om den ønskede kvalitet.
Det gælder om at holde ædelstenen op mod de 4 C’er, og dermed afgøre, hvilken type sten man har i kikkerten.

Hvor mange karat har man med at gøre i den givne diamant?

Hvor befinder farvenuancen (eller mangel på samme) sig på GIA eller Scan D.N.-skalaen?

Hvor mange fejl kan findes i diamantens overflade, og hvordan fremhæver slibningen diamantens glans og refleksion?

Der kan altså siges at være mange faktorer i spil ved valget af en diamant.

Uanset hvilken ende af vurderingsskalaerne man befinder sig på, og hvilken farve der fanger blikket, så er det et ubestrideligt faktum at diamanter fortsat vil være en kilde til både forundring, forskønnelse og fascination.

Har du brug for at tale med guldsmeden om valg af diamant til dit unika smykke? Så kan du kontakte Guldsmed Kristian Otte lige her.

Add Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *