Smykkedesigner-ring

Smykkedesigner og Guldsmed

Guldsmed Kristian Otte er et godt eksempel på en moderne smykkeekspert, der praktiserer den perfekte kombination mellem en smykkedesigner og guldsmed.

Skal vi hjælpe dig fra idé til færdigt smykke?

Kristian Otte er en traditionel dansk guldsmed, der i 2001 blev uddannet hos Georg Jensen i København. Da grundhåndværket var på plads, var det tid til at udfolde den store lidenskab inden for æstetik og design. Derfor tog han en 3-årig uddannelse i formgivning og design på Institut for Ædelmetal i København.

Klar til et nyt kapitel

Udstyret med et væld af nye færdigheder, som dansk smykkedesigner og guldsmed, var Kristian Otte klar til at skabe smykker. I 2007 fik han muligheden, da han blev ansat ved en guldsmed i Aalborg Midtby. Her var hans fornemmeste opgave at designe og fremstille unika smykker – altså smykker, der er unikke og enestående i designet. Rollen var helt ideel for den innovative guldsmed med meget på hjerte. Hjertet blev ved med at banke for at skabe noget unikt, og derfor åbnede Kristian Otte sit eget guldsmedeværksted i 2011. I dag er drømmen blevet virkelighed. Ikke nok med at han fortsat skaber unikke, eksklusive og håndlavede smykker, så akkompagneres han også af ligesindede guldsmede, der brænder for præcis det samme.

Otte - Guldsmed og smykkedesigner

Hvad indebærer det at være både smykkedesigner og guldsmed?

Når vi skaber smykker fra bunden, bliver vores rolle som både smykkedesigner og guldsmed sat i spil. I det følgende vil vi illustrere en typisk smykkerejse, der belyser, hvordan begge roller har stor betydning i udviklingen af unikke smykker.

1) Alt starter med et ønske

Ofte forholder det sig sådan, at en kunde kommer med et ønske til et smykke. Et godt eksempel kan være vielsesringe. Kunden ved typisk kun en smule om mulighederne, men har ofte en række ønsker til smykket. Det kan eksempelvis være ønsker til:

  • Ringenes form

  • Valget af ædelmetal

  • Type af ædelsten

  • Budget

  • Indgraveringer

På dette stadie agerer vi primært smykkedesignere. Vi indleder en dialog med kunden omkring ønsker til smykket og assisterer med at skærpe og præcisere disse. Nogle har ønsker i form af ovenstående punkter, mens andre har specifikke idéer til, hvad smykket skal symbolisere, som eksempelvis evighed, kærlighed, familie og meget mere. Det er vores opgave at håndtere sådanne ønsker med respekt og kreativitet. Vi trækker på vores æstetiske sans for at udvikle unikke idéer, som samtidig er grundet i vores praktiske viden om, hvad der er realistisk at udføre.

2) Smykkedesigner: Visualisering af drømmesmykket

Vi går ikke bare i gang med at skabe smykket, efter at kunden har fremlagt et par ønsker. Det ville svare til at få lavet en tatovering uden først at se designet. Konsekvensen kan være, at vi ender med et færdigt smykke, som ikke efterlever kundens visioner, hvilket ville være uønsket for alle involverede.

Vores kompetencer som smykkedesigner inkluderer også evnen til at fremstille 3D-skitser. Vi lytter til kundens ønsker og designer et udkast i form af en 3D-tegning. På den måde kan kunden godkende eller korrigere designet, inden vi går i gang med at udvikle selve smykket.

3) Guldsmed: Håndarbejdet tager form

Så snart designet er på plads, skal vi føre idéerne ud i livet. Hos Guldsmed Kristian Otte er vi et autentisk guldsmedeværksted, hvor alt laves fra bunden med det fineste håndarbejde. Smykket gennemgår en rejse, inden det står snorlige og klar til overlevering.

smykkedesign-rejsen

Rejsen kan blandt andet føre smykket forbi følgende trin:

  1. Smeltning og legering
  2. Formning af smykket
  3. Lodning – hvis smykket består af flere dele
  4. Fæstning af eventuelle ædelsten
  5. Tilpasning og finjustering
  6. Overfladebehandling
  7. Polering og glans
  8. Kvalitetskontrol

Når rejsen når sin ende, og smykket er færdigt, er vi klar til personligt at overlevere smykket til kunden.

Design din egen ring med eget guld

Design din egen ring med eget guld eller andre ædelmetaller hos Guldsmed Kristian Otte. Alle vores guldsmede er også smykkedesignere, men vi anser faktisk også dig som en smykkedesigner, da du – som allerede nævnt – kan være med til at vælge alle materialer og regulere designet i 3D-visualiseringen.

ring med eget guld

Design din egen ring med eget guld, sølv eller brillanter igennem 3D-visualiseringen, så hjælper vi med at føre designet ud i livet.

Flere af vores kunder kommer også med et arvestykke, som de ønsker, skal have nyt liv i en eksklusiv ring. Vi elsker sådanne opgaver, da det er noget helt unikt at hjælpe kunderne med at sammenflette fortid og fremtid. Det kan netop være guld, som du ønsker inkorporeret i dit nye smykke. Her står vi til rådighed som din co-designer, hvor vi sammen får designet drømmesmykket.

Design din egen ring med eget guld i dag. Book en aftale.

Guldsmed, smykkedesigner og servicemedarbejder

I denne artikel har vi dykket ned i, hvordan rollen som guldsmed og smykkedesigner tæt er forbundet i vores daglige virke.

Der er dog en tredje rolle, vi mener, er mindst lige så vigtig, og det er vores rolle som servicemedarbejdere. God service er kernen i vores forretning og en nøglefaktor for, at vi kan blive ved med at skabe unikke smykker.

Har du en smykkeidé, et smykkeønske eller sågar et spørgsmål? Så kontakt os endelig og lad os hjælpe dig godt videre. Husk, at det ikke koster noget at få lavet et udkast.

Book et møde her: https://kristianotte.dk/kontakt/